Disponent til kategorien kød

Har du ambitioner om at udvikle dig som disponent? Vil du arbejde hos en af Danmarks største fødevaregrossister og totalleverandører til foodservicemarkedet? Så er du måske den, vi søger. 

Vi leder efter en Disponent til kategorien kød, der kan bidrage til vores team med engagement og struktur. Hos Hørkram får du en spændende stilling i en ambitiøs virksomhed, der tilbyder stor handlefrihed og muligheder for både personlig og faglig udvikling. 

Bliv en del af vores dynamiske arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat og din karriere vil kunne blomstre.

Stillingen:

Som Disponent hos os vil din hverdag være alsidig og udfordrende. Du skal kunne arbejde struktureret, bevare overblikket og prioritere opgaver effektivt. I tæt samarbejde med den ansvarlige indkøbsleder sikrer du, at dine leverandører opretholder høj leveringssikkerhed og kontinuerligt udvikler samarbejdet til gavn for både Hørkram og leverandørerne.

Der er mulighed for professionel udvikling og projektarbejde ved siden af driften, hvis dette ønskes.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Indkøb og koordinering af inbound vareflow indenfor kategorien kød.
  • Håndtering af returvarer, kundereklamationer og tilbagekaldelser.
  • Opfølgning på fejl, kvalitet og datovarer.
  • Løbende dialog og opfølgning med leverandører, lager, kundeservice, salg og øvrige afdelinger.
  • Koordinering, opdatering og vedligeholdelse af stamdata i ERP-system.

Kvalifikationer:

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse eller erfaring med disponering af kød og pålæg. 

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale, og det forventes, at du er fortrolig med Office-pakken. Kendskab til et eller flere ERP-systemer vil være en fordel.

Vi forventer desuden, at du

  • Har datadisciplin, er ansvarlig og kan bevare overblikket, selv når det går stærkt.
  • Har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver med sans for detaljer.
  • Trives med at tage selvstændige beslutninger.
  • Har engagement og besidder gode samarbejdsevner.
  • Er serviceminded og møder leverandører, kollegaer og kunder med et smil – også i telefonen.

Hørkram tilbyder:

  • At blive en del af en spændende afdeling i udvikling.
  • En udfordrende og varieret hverdag i en solid og velkonsolideret virksomhed.
  • Gode muligheder for at dygtiggøre og specialisere dig.
  • Medarbejdergoder.
  • Konkurrencedygtig løn, med pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning og kontakt:
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og holder samtaler løbende. Ansættelsesprocessen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktionsdirektør, Claus Sundin på sundin@hoka.dk.  

Om Hørkram: 

Hørkram er en landsdækkende totalleverandør til foodservice-markedet og er én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Vi har mere end 50 års erfaring som grossistleverandør og råder over et meget alsidigt sortiment med mere end 32.000 unikke varenumre.

Vores udvalg inkluderer blandt andet mejeriprodukter, kolonialvarer, frugt og grønt, kød, fisk og skaldyr, drikkevarer, vin og spiritus, tobak, kage og desserter, nonfood og økologiske produkter.

 

Som totalleverandør har vi fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet i forhold til vores kunders ønsker – og så prøver vi altid at gøre vores kunders hverdag så nem som muligt.

 

Læs mere på www.hoka.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Titel: Disponent til kategorien kød
Nummer: 99
Frist:
Lokation: Centervej, 1, 4180, Sorø, Danmark
Afdeling:
Sorø
Kontaktperson:
Claus Sundin Produktionschef 57870400
Jobområde: Indkøb
Stillingstype: Fuldtid
Banner:
Sjælland/Fyn:
Centervej 1
4180 Sorø

+45 57 87 04 00
salg-soro@hoka.dk
Jylland:
Torshøjvej 59, Kolt
8362 Hørning

+45 86 92 72 00
salg-aarhus@hoka.dk
<-a class="bottom_instagram" href="https://www.instagram.com/xxx" target="_blank"> <-a class="bottom_youtube" href="https://www.youtube.com/user/xxx" target="_blank">