Vil du være teamleder på natholdet i Hørkram, Aarhus?
Drømmer du om at bruge din erfaring fra lager og logistik i en solid og vækstorienteret fødevarevirksomhed? Har du et godt overblik, kan lide at tage ansvar og trives med at arbejde om natten? Så er det måske dig, vi søger!
Om jobbet
Som teamleder på natholdet hos Hørkram Foodservice får du en central rolle i vores logistikcenter.
Du bliver en del af et travlt og engageret team, hvor du både tager del i de daglige opgaver og har ansvar for at sikre, at varerne pakkes, læsses og kommer af sted til tiden.
Du får medansvar for planlægning og koordinering af arbejdet på natholdet, herunder flytning og læsning af lastbiler, pakning af varer samt opfølgning på tidsplaner, bemanding og kvalitet.
Samtidig bidrager du til at optimere processer og sikre, at vi altid lever op til vores høje standarder for fødevaresikkerhed og leveringssikkerhed.
Hvem er du?
Vi søger dig, der har erfaring som leder – gerne fra lager- eller logistikbranchen – og som trives med at være en del af driften.
Du er vant til at samarbejde bredt og kan kommunikere klart og tydeligt med både medarbejdere og kolleger på tværs af afdelinger. Du har et godt overblik, er fleksibel og løsningsorienteret, og du kan bevare roen – også når tingene går stærkt.
Som person er du positiv, hjælpsom og god til at skabe energi på holdet.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos Hørkram får du en ansvarlig og alsidig stilling med mange kontaktflader på tværs af lageret.
Vi sørger for en grundig oplæring og et stærkt fællesskab med gode kolleger.
Du får frihed under ansvar, gode arbejdsforhold og mulighed for at udvikle dig i en af landets største fødevarevirksomheder, hvor vi altid sætter kunden i centrum.
Din løn fastsættes efter kvalifikationer, og du får naturligvis pension og sundhedsforsikring.
Er det noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores driftsleder Eilif Pedersen på tlf. 29 17 07 39 i tidsrummet kl. 16.00–20.00.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 17. oktober 2025.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.