Slagtersvend til moderne kødopskæring i Aarhus
Vi oplever stor travlhed i Hørkram og søger derfor en slagtersvend til vores topmoderne kødopskæring i Aarhus. Kødopskæringen er 3.300 m², og her klargøres bestillinger til kunder i hele Jylland. Afdelingen består af et team på 36 personer, hvor samarbejdet er tæt, og hvor din indsats virkelig tæller.
Hvis du har erfaring inden for kødforarbejdning og er passioneret omkring dit håndværk, opfordrer vi dig til at ansøge.
Den medarbejder, vi leder efter, er engageret og har en positiv indstilling til arbejdet. Som vores kommende kollega skal du desuden være fagudlært slagter med en skarp ordenssans og et stærkt overblik. Du skal også være mødestabil, og besiddelse af et truckkort vil være en fordel, men ikke et krav. Vi tilbyder til gengæld et spændende job i en afdeling, hvor du vil opleve, at organisationen er flad, og humøret er højt.
Arbejdsopgaver:
- Detailproduktion af kød
- Hakning af kød
- Pluk af lagervarer
- Udvejning af kød
- Opskæring af kød
- Opmærkning af kød
- Ad hoc-opgaver
Arbejdstid
- Mandag til fredag på daghold – du har derfor fri hver weekend.
Mødetid aftales nærmere.
Løn efter overenskomst samt relevante tillæg.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 4. juli 2026, men vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og afholder derfor samtaler løbende. Vi opfordrer dig derfor til at kontakte os eller sende din ansøgning snarest muligt.
Du kan søge stillingen på to måder – vælg den, der passer dig bedst.
➜ Den hurtige måde: Ring til Produktionschef, Dennis Hoff på +45 2096 1645 (mandag til fredag kl. 8-16) og tag en uforpligtende snak om jobmulighederne.
➜ Den klassiske måde: Søg via portalen her.
Uanset hvordan du vælger at kontakte os, så glæder vi os til at høre fra dig!
Læs mere om os på www.hoka.dk.